Hesteserien Gry og Gloria er udkommet

12 Jun

Gry og Gloria bog 1 og 2 bredMidt i maj udkom de to første bøger Gry får en pony og Gloria løber væk i den nye hesteserie GRY OG GLORIA. Serien er illustreret fint og følsomt af Lotte Nybo og udkommer som Let PS til læsere fra 7 år og op hos Alinea.

Gry får en pony

I Gry får en pony møder vi for første gang Gry, hvis største ønske er at få sin egen hest. Men er hun gammel nok? Og kan hun passe sin egen hest? Grys mor er usikker.

Gloria løber væk

I Gloria løber væk må Gry, med hjælp fra sin far, lede efter Gloria, der er stukket af fra folden. Gry bliver ked af det og bange. Kan der være sket en ulykke med Gloria?

Mere om bøgerne

I begge bøger kan læseren desuden få faktuel viden om hesten Gloria og lære forskellige fagudtryk. Læs mere om bøgerne eller køb dem her: Gry får en pony og Gloria løber væk

At slippe to hestebøger på græs

Som forfatter er det altid herligt at stå med første eksemplar af sin nye bog i hånden. At stå med  to nye bøger i en helt ny hesteserie i maj, hvor hestene igen kan græsse døgnet rundt, føles fortryllende.