Seks stjerner til Den nye træner

12 Aug

Anmeldelse af Den nye træner (1 of 1)Den nye træner er blevet anmeldt på Bogliv.dk af journalist Karen Greve, der har læst bogen med sin fodboldglade dreng Jonatan. Bogen fik hele seks hjerter.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Citater fra anmeldelsen

“Set fra en voksen synsvinkel er det dejligt, at bogen har en ordentlig handling. Jeg har læst mange begynderbøger til de yngste skolebørn, hvor handlingen nærmest bliver volapyk i forsøget på at skrive let og tilgængeligt. Det duer ikke i længden. Jeg synes også, det er fint, at helten Simon spiller i forsvaret. Det virker sympatisk i forhold til, at det meget ofte er angriberne, som scorer mål, der har den højeste status – i medierne og blandt de yngste fodbolddrenge selv.”

“Drømme og driblinger fortjener en plads på både drengeværelser og skolebiblioteker som et virkelig godt bud på en serie, der kan fange drengenes interesse. Herhjemme er vi i hvert fald fuldstændig solgt!”

Glad forfatter

De seks hjerter varmer mit forfatterhjerte og får det til at banke endnu hurtigere. Så glade læsere giver energi til at skrive løs på endnu flere bind i serien.

Tak til Bogliv.dk, Karen Greve og Jonatan.

Læs hele anmeldelsen på bogliv.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published.