Skiferie i Sverige uden lift

22 Feb

IMG_8339Artikeluddrag fra bl.a. Skive Folkeblad 13. februar 2016 og Frederiksborg Amts Avis 20. februar 2016. Tekst og fotos: Birgitte Bregnedal. En gruppe på otte voksne prøver skispurt i Vasaløbets spor, langrend på højfjeldet, snescooterkørsel hen over søen, hundeslæde i nåleskoven og udflugt på snesko sammen med samere. Dalarna i Midtsverige er kendt for det alpine skiløb på destinationer som Sälen, Idre og Romme. Men Dalarna er også berømt for Vasaløbet, hvor 60.000 skiløbere hvert år tilbagelægger hele eller dele af de 90 km fra Sälen til Mora. Vi er draget til Dalarna for at løbe langrend og tage på ture i den svenske sne uden brug af lift.