Venner eller hvad? – Fodbold og Finter

11 Aug

‘Venner eller hvad?’, er den anden bog i Gyldendals nye fodboldserie Fodbold og Finter for nye læsere på 6-8 år. Bogen udkom 7. juli 2017.

Venner eller hvad?

‘Venner eller hvad’ handler om 8-årige Thor, der er ny i byen og på skolen. Han har fået en ny ven, det er Lukas, som han skal have med hjem efter skole. Det er den første ven, Thor har med hjem. De spiller fodbold i parken, men da Thor skal hjem, vil Lukas ikke med. Han vil spille mere fodbold. Er de venner eller hvad?.

Serien er illustreret af Rasmus Svarre med farverige tegninger på de fleste opslag. Tegningerne understøtter teksten, der med lix 6 er rettet til de yngste læsere. Bogen er skrevet i et letlæst sprog, men der er kød på historien. Der er noget på spil for Thor, der er ny i byen og usikker på, om han har fået en ny ven.

Bogen er på 48 sider, så læserne følger Thors på den nye skole, hjemme, i parken og til fodbold.

Mere om Fodbold & Finter

Serien udkommer hos Gyldendal og bliver primært solgt til folkebiblioteker og biblioteker på skolerne, så de kan lånes over hele landet. Bøgerne kan også købes på bogbutikker online, bestilles hjem hos lokale boghandlere eller købes direkte hos Gyldendal. Læs mere om serien eller køb den hos Gyldendal.

For stor til Fodbold og Finter

Serien retter sig til den første lidt længere læsning. For lidt ældre fodboldglade læsere, har jeg skrevet serien Drømme og Driblinger.