Pigen bag smilet er Månedens bog

1. december 2025

Pigen bag smilet er valgt som månedens bog i Bog & Idé Allerød, der skriver følgende om bogen:

En lille perle om anerkendelse og venskab. Line er altid glad; hun skal sørge for at tingene er i orden i familien, – hun er den stærke. Lines forældre er skilt, for faren drikker for mange øller. Hun bor hos moren, hvor der ikke er megen omsorg, ret mange penge, eller ret meget af noget.

Hun savner sin far.

En stærk sårbar pige. Kan man både passe ind og passe på sig selv?
Ingen gider dem, der græder, så Line gemmer sig bag smilet.
Hvad gemmer sig bag smilet?

Socialrealisme, kogt ind til benet – med humor.

Birgitte Bregnedal har også skrevet ‘Pigen med Sherifstjernen’ om Line.
Forfatterskabet er anbefalet af Leonora Christina Skov