Serie: Gry og Gloria
Den succesrige hesteserie Gry og Gloria handler om pigen Gry og hendes pony Gloria. De er skrevet i et letlæst sprog og illustreret varmt på alle opslag af dygtige Lotte Nybo, så de egner sig til de første års læsning fra 6-8 år.
Serien startede med de første to bøger Gry får en pony og Gloria løber væk i maj 2016. I marts 2017 blev der føjet yderligere to bøger til serien, det er Gry på rideskole og Bider Gloria? I september 2018 udkom Er Gloria syg?
Både Gry og Gloria er med i den nye bog Rubins første dyrskue, hvor læserne følger føllet Rubin, der er en rigtig vinderhest (link til Rubins første dyrskue).
Kan købes på alinea.dk, hvor der også er materiale til at understøtte læsningen og forståelsen af bøgerne.
Bøgerne er elsket af de danske børn og nu også oversat til både polsk, svensk og færøsk, så endnu flere kan få glæde af at læse om Gry og Gloria.